10 steder du kan nyde en lækker kop kaffe

z2

Hvis du gerne vil nyde en kop kaffe i naturen, er der selvfølgelig mange steder, hvor du kan gøre det. Men vi kommer her med ti eksempler på steder, der er lidt udover det sædvanlige, hvor du kan nyde en god kop kaffe.

1. Møns Klint

Det at sidde med en god kop kaffe i hånden og kigge udover vandet fra Møns Klint er en helt enestående oplevelse. Du har gode muligheder for at gå langs med klinten for at finde et sted. Du kan også gå ned på stranden, men vær opmærksom på at den ikke er så bred.

2. Amager Fælled

Et andet godt sted at drikke kaffe er Amager Fælled. Det ligger omgivet af huse, alligevel kan du nærmest føle dig hensat til en vild natur. Tag et tæppe med og slå dig ned på en af græspletterne, der er omgivet af træer.

3. Råbjerg Mile

Hvis du ikke har noget imod at få lidt sand mellem tæerne, er Råbjerg Mile også et godt udflugtssted, hvis du vil nyde en kop kaffe i naturen.

4. Rold Skov

Hvis du gerne vil nyde din kop kaffe helt uforstyrret, er det en god ide, at du tager til Rold Skov. Den er Danmarks næststørste skov.

5. Mols Bjerge

Mols Bjerge på Djursland indbyder til en god spadseretur. Der er det oplagt at medbringe en termokande med kaffe og nyde den på en bakketop.

6. Himmelbjerget

Du kommer ikke til at nyde din kaffe i uforstyrret ro på Himmelbjerget. Til gengæld kommer du til at have en fantastisk udsigt.

7. Svanninge Bakker

Svanninge Bakker i nærheden af Faaborg er det oplagte sted at drikke en kop kaffe. Find et sted, hvor du har udsigt over det Sydfynske Øhav og alle småøerne.

8. Røsnæs

Sjællands vestligste punkt er også et godt sted for dig at tage dig en kop kaffe i naturen. Find et højt beliggende sted, så du har udsigt over havet og kan se til Fyn.

9. Jægersborg Dyrehave

Du behøver ikke at tage langt væk fra hovedstaden for at finde flot natur. I Dyrehaven nord for København er der mange hyggelige steder, hvor du kan nyde en kop kaffe.

10. Nordbornholm

På Bornholm finder du natur, der ikke ligner noget andet i Danmark. På det nordlige Bornholm, der også kaldes Hammeren, finder du klipper og en god udsigt over havet – perfekt til en kop kaffe.